Follow my blog with Bloglovin

MIN HELT EGEN OPSKRIFT PÅ MUSLI

Som nævnt i seneste blog er morgenmåltidet et af de vigtigste måltider på dagen.

For nogle voksne og børn kan det dog være svært at indtage mad om morgenen – det skal jeg nok komme omkring på min blog og komme med forslag til, hvad du/I kan gøre i sådan en situation.

Min morgenmad består i øjeblikket af soyayoghurt (blot fordi jeg undgår mælkeprodukter, så du kan sagtens bruge SKYR, som indeholder mange proteiner) samt hjemmelavet musli og kværnede chiafrø. Jeg laver en stor potion musli, som kan bruges hele ugen og derfor er dette nem og hurtig mad.

Jeg kværner chiafrø (det kan også være sesamfrø eller hørfrø) i en kaffekværn. Du kan ikke bruge en minihakker. Min kaffekværn bliver kun brugt til dette og bliver derfor ikke rengjort hverdag. Brug en børste til at gøre den ren med. Jeg kværner ca. 1-2 tsk chiafrø, som puttes ovenpå muslien. Når du kværner dine hørfrø eller chiafrø, får du nemlig de sunde omega-3 fedtstoffer, som vi gerne vil have mere af i vores måltider. Du skal kværne hverdag, idet disse omega-3 fedtstoffer harsker nemt. De skal spises indenfor 15 min efter, at de er kværnet. Kværnet hørfrø eller chiafrø kan også bruges i smoothies eller grøntssagssafter, hvis du ikke vil bruge den rene hørfrøolie.

Jeg spiser ca. 1-1,5 dl. soyayoghurt med musli og 1-2 ts. kværnede chiafrø.

I dette måltid får jeg både kulhydrater, proteiner og fedt. Du kan supplere med lidt forskelligt frugt og bær. Blåbær, jordbær og anden frugt krydrer blot måltidet.

Her kommer opskriften på min helt egen musli:

  • havregryn (fx. glutenfri)
  • solsikkekerner
  • græskarkerner
  • hørfrø
  • nødder
  • mandler
  • valnødder
  • paranødder
  • honning
  • ahornsirup
  • olivenolie

Sådan gøres det nemt:

Tilføj godt med jomfru olivenolie på en pande og dernæt tilføjes alle ingredienserne samtidig. Derved suger ingredienserne olien, hvormed olien ikke blive ødelagt af den varmen. Rist godt ved svag varme og tilføj honning og ahornsirup. Rør godt rundt. Det tager ikke mere end 5-10 minutter at lave.

Lad muslien køle godt af, inden den kommes i en skål med tætsluttet låg.

Ps. muslien kan også bruges som fyld på en æblekage og som lidt lækkert i madpakken!

God fornøjelse.

Lad mig høre, hvad du synes om det?

Mange smil

Heidi Foldager

0 replies

Skriv en kommentar

Want to join the discussion?
Feel free to contribute!

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *