Prøv disse lækre muffins med sorte bønner!

Et lækkert og sundt mellemmåltid eller lidt til den søde tand 🙂

De er nemme at lave – så det er bare med at komme igang med at bage!!

Er du ikke til bønner – så prøv dem alligevel. Sorte bønner er gode proteiner!

Opskrift på ca 12 stk. muffins:

* 150 g kogte sorte bønner
* 2 spsk sorte sesamfrø – kan udelades (kan bla købes i Løvbjerg)
* 100 g mandler
* 3 æg
* 125 g dadler (uden sten!)
* 3 spsk kokosolie
* 35 g kakaopulver
* 80 g grofthakket mørk chokolade 70%
* 1 moden banan (lille)
* 1/2 tsk natron
* 1/2 tsk bagepulver
* 1/2 tsk salt

Sådan gør du det nemt:

* kog bønnerne som anvist på pakken (de skal i blød først – kog evt en hel pakke og frys ned i små portioner)
* blend mandler til mel
* alle ingredienser undtagen chokoladen køres i foodprocessor til en jævn masse
* hæld massen i en skål og tilsæt kakaopulver og grofthakket chokolade
* muffinsforme smøres med lidt olie, før dejen kommes i
* de bages ca 25 min ved 175 grader og afkøles på rist efterfølgende
* pynt evt med smelte chokolade og lidt bær

De smager endnu bedre på anden dagen 🙂

Rigtig god fornøjelse!

0 replies

Skriv en kommentar

Want to join the discussion?
Feel free to contribute!

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.