Vi havde en aften lyst til et nybagt madbrød.

Jeg fandt inspiration til et på hjemmesiden: madenimitliv.dk.

I forhold til mine valg ændrede jeg i ingredienserne, så opskriften ser sådan ud:

  • 1 dk lunkent vand
  • 1 dl lunkent havremælk
  • 1/2 pakke økologisk gær
  • 1 tsk urtesalt
  • 1 tsk rørsukker
  • 1 tsk tørret ramsløg eller rosmarin
  • 1/2 dl soyayoghurt
  • 150 gr glutenfri havremel
  • 100 gr groft hvedemel
  • 2 spsk olivenolie

Sådan gøres det nemt:

Kom vand og mælk i en skål og rør gær ud heri. Tilsæt tørstoffer og rør rundt i skålen. Tilsæt olien til sidst. Rør sammen til en glat men lidt klistret dej.

Kom dejen på en plade med bagepapir – ca 20 cm i diameter og 2-3 cm høj. Når brødet er pænt og glat skæres ridser i brødet. Krydr med urtesalt og tørret ramsløg (eller rosmarin).

Sæt brødet i en kold ovn på 225 gr. (Almindelig ovn). Bages i ca 20-25 min. Server brødet lidt lunt og det er bedst samme dag. Kan sagtens fryses..

Jeg bruger ret ofte krydderier fra Puk´s delikatesser. Hun har bla et produkt med tørre ramsløg, som jeg bruger i aioli, til æg og mange andre ting. Du kan sagtens bruge din favoritkrydderi.
God fornøjelse 🙂
0 replies

Skriv en kommentar

Want to join the discussion?
Feel free to contribute!

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *