Jeg er vild med lækre og nærende supper. De smager godt og er fulde af næring. Derudover er mine supper lette at tilberede og hører ind i min verden ind under begrebet Sund fastfood – nem, lækker og hurtig mad.

Her kommer opskriften:

1 stor sød kartoffel – skrælles og skæres i tern
1 løg
2 fed hvedløg
1 dl røde linser
1 bouillonterning
salt og peber

Sådan gøres det nemt:

Svits løg og hvidløg i smør i en gryde. Må ikke tage farve. Svits sød kartoffel med. Dækkes med vand og tilfør en bouillonterning og røde linser. Koges mørt ca 20 min.

Blend suppen og smag til med salt og peber.

Jeg serverer bønnepesto til mine farverige supper og her har jeg også ristet sesamfrø og græskarkerner på en tør pande og toppet med lidt persille.

Gem resten til din frokost eller lav dobbelt portion.

God fornøjelse 🙂

Lækker salat med blomkål

Lækker og mættende salat med blomkål.

Sådan gøres det nemt:

1/2 blomkål – skåret i små stykker
1 gulerod – skåret i små stykker
1 håndfuld persille og 1 håndfuld grønkål – skåret i små stykker
1/2 håndfuld hakkede mandler

Dressing består af 3 spsk olivenolie, 1 spsk æblecidereddike, 1 tsk ahornsirup og lidt salt og peber.

Kilde: Opskriften stammer fra en af Anne Hjernøes fantastiske kogebøger.

Lækker salat med rosenkål

Er du ikke vild med rosenkål – så skal du alligevel prøve denne.

Sådan gøres det nemt:

1 pose rosenkål skæres i små stykker – vigtigt med små stykker.
Blandes med 1 håndfuld persille – skåret i små stykker
1 håndfuld abrikoser – skåret i små stykker
1 håndfuld mandler – tørristet på panden.
1 avokado – skåret i små stykker

Dressing af ca. 3 spsk olivenolie og 1 tsk sennep og salt – hældes over!

Dressingen giver virkelig en dejlig smag!

PRØV DEN 🙂

Kilde: Jeg har smagt salaten på Kostakademiet, hvor du også finder andre fantastiske opskrifter!

En lækker og mættende salat med sort quinoa og sorte bønner!

Sådan gøres det nemt:

Kog 1 dl sort quinoa efter anvisningen på pakken.
1 dl sorte bønner
Blandes med mango, agurk, slikærter, persille og grønkål, som er skåret i små stykker.

Dressing af 1 del olivenolie og 1/2 del æblecidereddike, salt og peber hældes over!

Smager godt til alt 🙂

Brug salsa som en del af dit måltid 🙂

Brug det som salat eller som “næringsfyldt pynt” til din mad. Sæt fantasien fri og slå dig løs!

Du kan fx. bruge:
* avokado
* slikærter
* agurk
* forårsløg
* mango
Skær det hele i små stykker. Når du bruger avokado – får du automatisk nogle af de sunde fedtsyrer med 🙂

 

Lækker artiskokcreme.

Så nemt kan det gøres:

Et glas grillet artiskok på glas – ta’ væden fra. Kommes i minihakker med olivenolie og lidt salt til ønskes konsistens. Den kan også klare lidt basilikum! 🙂

Smager fantastisk✔️

Artskokken hjælper galdeblæren med at spalte fedtstoffer og indeholder bla magnesium og zink.. To uundværlige mineraler😉
Så spis bare løs med god samvittighed 

Smager godt til de hjemmelavede knækbrød!

Lækker dessert eller snack.

Jeg lavede denne yoghurt med bærkompot til brunch – men den kan sagtens bruges som eftermiddagshygge 😃

Yoghurt i bunden – chiafrø ovenpå sammen med bærcompot af solbær og jordbær. Til sidst toppet med min lækre hjemmelavede musli 😃👍🏻

MUMS!

En nem og lækker hverdags salat med rødbeder!

Du skal bruge:

2-3 rødbeder – groft revet
En håndfuld valnødder
Sesam
Solsikkekerner

Dressing:
1/2 dl. olivenolie
1/4 æblecidereddike
Lidt salt og peber
Lidt honning – hvis du har brug for lidt sødt! (Behøves ikke)

Så nemt gøres det:

Rist valnødderne på en tør pande. Bland alle ingredienser og lad salaten stå i 15-30 min.

Spis resten til din frokost dagen efter!

God fornøjelse!

En lækker og hurtig lavet salat, som er nærende og mætter godt!

Her kommer opskriften:

* blomkål i små buketter
* hasselnødder tørristet på pande
* rødbeder i tern

Ingredienserne blandes sammen og dressingen hældes over.
Dressingen består af:
1 del olivenolie
1/2 del æblecidereddike
salt og peber

Salaten kan bruges til aftensmåltider samt til frokosten næste dag!

God fornøjelse 🙂

Hummus er sundt, nærende og mætter godt!

Brug det som “pålæg” på rugbrød, som dip til grøntsager eller knækbrød.

Her kommer en nem opskrift:

1 dåse kikærter (jeg bruger dem fra Urtekram – de er økologiske og klar til brug)
1 fed hvidløg
lidt tamari
evt. lidt cayennepeber
Olivenolie
lidt salt

Så nemt er det:

Alt kommes i minihakkeren og spæd op med olivenolien til ønsket konsistens! Smag til med salt.

God fornøjelse!