Har du det svært med morgenmaden – så læs videre:
Har du det svært med at spise morgenmad, inden du skal ud af døren – så fortvivl ikke. Der er rigtig mange voksne og børn, som har udfordringer med dette.
Jeg tror ikke på, at det handler om at tvinge kroppen til at spise mad, når det er svært. Jeg mener, at det handler om at finde noget mad, som er smager godt og som man kan spise i små mængder. Måske handler det også om at stå 10 min før op med henblik på at opnå mere tid til at spise sin mad….??
Som nævnt tidligere i min blog kan morgenmaden være en vigtig del i forhold til at holde en stabil blodsukkerbalance dagen igennem. Det er også vigtigt, at kroppen vågner og at vi får gang i alle kroppens processer, hvilket vi også gør med mad og væske.
Derfor er det en god idé at begynde dagen med et stort glas vand….evt med citron (der styrker mavesyreproduktionen). Vandet er med til at vække kroppen og dermed få gang i stofskiftet, der styrer alle kroppens processer – herunder forbrændingen.
Har du svært ved at spise morgenmad – kan du evt. lave en grøntsagssaft eller lave en smoothie med bær, banan og soyamælk samt spise en håndfuld nødder og mandler til. Det er vigtigt, at du om morgenen får nogle af de sunde fedtstoffer, da de stabiliserer blodsukkerbalancen og mætter godt!
Er du småt spisende om morgenen, kan du også vælge et stykke knækbrød med nødder/mandler samt frugt. Du kan evt. rive et æble på et rivejern og hælde kværnede hørfrø henover. Når du kværner hørfrø i en kaffekværn, vil du få den sunde omega-3 fedtstoffer.
En gulerod, agurk eller peber smager dejligt og friskt og supler med nødder/mandler og evt. fiskeolie.
Med ovenstående forslag er du igang med en god dag. Husk lidt ekstra mad, inden du når din frokost!
God fornøjelse!
Skriv en kommentar
Want to join the discussion?Feel free to contribute!