VELKOMMEN TIL MIN BLOG OM OPTIMALKOST
Jeg er ejer af Optimalkost og vild med mad. Rigtig mad, som giver mig energi til hele dagen og som betyder, at mit sensitive-jeg fungerer bedst.
Min blog kommer bla til at handle om mad og hvad der sker inde i kroppen, når vi indtager god mad og dårlig mad. Derudover vil min blog handle om optimalkost til de særligt sensitive børn og voksne.
Jeg vil på min blog tage udgangspunkt i, hvilke oplysninger om sund mad jeg selv kunne have brugt med baggrund i den viden, som jeg har i dag. Mit mål er at lave en blog, som du kan bruge i dagligdagen og som giver dig en god viden omkring sundhed og optimalkost. Jeg håber, at det vil lykkes for mig!!
Som princip arbejder jeg med begrebet sund fastfood. Sund fastfood er nem og hurtig mad i hverdagen og indeholder fødevarer som kroppen har det bedst med.
Det almindelige og normale mad i dag gør os sårbare overfor sygdom. Derfor vil bloggen også indeholder fakta om, hvordan kroppen reagerer ved mangler af næringstoffer, vitaminer og mineraler samt fedtstoffer.
Bloggen vil også indeholde nemme og lækre opskrifter til hverdag og fest.
Jeg tror på, at vi med sunde og nærende kostvaner kan skabe/opnå en krop i balance, der er med til at holde sygdomme væk. Jeg tager altid udgangspunkt i, hvordan maven har det og har stor fokus på de sunde og nærende fedtstoffer.
Derudover vil min blog også komme omkring emnet særligt sensitive børn samt voksne. Hvert 5. barn/voksen idag har dette personlighedstræk. At være særligt sensitivt betyder, at vores nervesystem hurtigere bliver påvirket og dermed stimuleret hurtigere af indtryk og stemninger. Dertil kommer, at vi ofte har et rigt indre.
Forskningen viser, at de særligt sensitives neurotransmittere, som vores nervesystem består af, er mere følsomme end andre, hvorfor vi hurtigere og lettere bliver påvirket af stimuli. Dette betyder også, at det er meget vigtigt, at de særligt sensitive får mange af de sunde fedtstoffer i hverdagen for at styrke neurotransmittererne bedst muligt.
De særligt sensitive voksne og børn er ofte også særligt sensitive i forhold til den mad, som vi spiser.
Min egen historie.
Min egen historie er, at jeg er uddannet socialrådgiver i 2002 og i 2013 blev jeg færdig som kostvejleder fra Kostakademiet i Hover – en ny rejse er begyndt.
Min nuværende tilgang til sund mad betyder, at jeg ikke længere har myoser i nakke og skuldre, konstant hovedpine samt bly klumper i lægmusklerne. Disse symptomer havde jeg i mange år samtidig med, at jeg spillede håndbold på eliteplan.
I dag oplever jeg, at jeg er mere frisk om morgenen, når jeg står op og ikke så træt om aftenen. Mit energiniveau er stabilt dagen igennem og har herved blot opnået en meget bedre hverdag. Jeg fungerer bedre i mit arbejde, som mor og har lyst til mange flere ting end tidligere.
Er du eller dit barn særligt sensitivt, har du helbredsmæssige problemstillinger eller ønsker du blot at opnå en sundere hverdag – så følg med på min blog.
Rigtig god fornøjelse!
Mange smil
Heidi Foldager
Sund fastfood – nem og hurtig mad i hverdagen.
Ps. Kom gerne med forslag til emner, som jeg kan skrive om på bloggen. Jeg kan dog ikke love, at jeg skriver om emnet med det samme, men jeg vil tage emnet med på listen!
Hej
Jeg synes det lyder meget interessant med kostens betydning til særligt sensitive (for mit vedkommende til børn, da jeg arbejder som dagplejer, og møder flere og flere børn med de udfordringer)
Hej!
Jeg tror faktisk ikke, at der er små mange, som er klar over, hvilken betydningen kosten reelt har for vores velbefindende. Rigtig mange tænker kun, at vi skal undgå overvægt med videre. Et stabilt blodsukker er så ekstrem vigtig – både i forhold til fysisk samt psykisk velbefindende. Især os der er særligt sensitive kan reagere kraftigere på kostvanerne 🙂